Quantcast
Channel: Bageglad » Tærte
Viewing all articles
Browse latest Browse all 9

Amerikansk apple pie

$
0
0

Efteråret er for alvor over os og når jeg cykler hjem langs Søerne i kraftigt blæsevejr pakket ind i hue og vanter får jeg lyst til at krølle mig sammen på sofaen med et tæppe, en kop the og… et stykke æbletærte!

Jeg er vild med æble-kanel kombinationen og det gælder også i den amerikanske apple pie – en æbletærte med bund og låg lavet af en flaget og sprød tærtedej. Æbletærten er fuldstændig himmelsk serveret med vanilleis og passer perfekt til efterår. Er du vild med æbler og har god tid skal du prøve denne opskrift (Tip! Har du travlt? Så prøv vores karameliserede æbletærte i stedet).

Amerikansk apple pie opskrift fra Bageglad.dk

Jeg foretrækker Granny Smith æbler til min æbletærte, men man kan bruge forskellige typer æbler. Hvis du er så heldig at have et æbletræ i haven kan de sagtens bruges.

ÆblerAmerikansk æbletærte fra Bageglad.dk

Amerikansk apple pie laves med to stykker tærtedej: en bund og et låg. Bunden rulles tyndt ud og lægges i et smurt tærtefad. Fyldet røres sammen og fordeles på tærtebunden. Derefter rulles låget ud og lægges over tærten.

Så skal siderne af bunden og låget presses sammen. Her er der mulighed for at være kreativ med mønsteret. Jeg lavede et klassisk bølget tærtemønster. Man kan også gemme lidt dej og udstikke pynt, der kan ligge oven på tærten. Bare husk at der skal være et par lufthuller i låget.

Amerikansk æbletærte fra Bageglad.dkAmerikansk æbletærte fra Bageglad.dkAmerikansk æbletærte fra Bageglad.dkAmerikansk æbletærte fra Bageglad.dkAmerikansk æbletærte fra Bageglad.dkAmerikansk æbletærte fra Bageglad.dk

Æbletærten bages i lige under en time, til tærten er fylden og bunden gennembagt. Amerikansk apple pie er ekstra god serveret med en klat vanilleis, lidt flødeskum eller creme fraiche.

Amerikansk apple pie fra Bageglad.dk

Amerikansk apple pie
Tilpasset fra: 
Mængde: 1 tærte på 23 cm
 
INGREDIENSER
Tærtedej:
  • 5 dl mel
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 230 g smør, frosset
  • 11-12 spsk isvand
Tærtefyld:
  • 5-6 æbler
  • 1 dl brun farin
  • 2 spsk mel
  • 1½ tsk kanel
FREMGANGSMÅDE
  1. Rør mel, sukker og salt sammen i en stor skål.
  2. Riv det frosne smør groft på et rivejern (pak en plastikpose omkring smørret, så er det lettere at holde på imens). Rør det groftrevne smør i melblandingen.
  3. Tilsæt isvandet lidt efter lidt imens dejen æltes med fingrene. Fortsæt med at ælte indtil dejen samler sig til en kugle.
  4. Del tærtedejen i to dele. Den ene del skal være lidt større end den anden. Pak de to dele dej i plastikfilm og stil dem i køleskabet i mindst en halv time.
  5. Smør et tærtefad med Ø23 cm. Tænd ovnen på 190 grader (almindelig ovn). Drys mel på bordet og rul den største kugle af tærtedej ud til en cirkel der er stor nok til at dække bunden af dit tærtefad samt sidernes højde. Læg dejen i tærtedfadet og pres siderne på plads. Klip lidt af den resterende dej af, så der er lidt mindre at arbejde med, når låget lægges på.
  6. Skræl æblerne og skær dem i tynde både. Vend æblebådene i en skål med brun farin, mel og kanel. Fordel æbleblandingen oven på den nederste tærtedej i tærtefadet.
  7. Rul den lille tærtedej ud til en cirkel stor nok til at dække toppen af tærten. Læg dejen over tærten og fold kanterne af den nederste og øverste tærtedej sammen med fingrene, så der dannes en fin kant oven på tærten. Prik eller skær et par lufthuller i låget.
  8. Bag din apple pie ved 190 grader i 50-60 minutter, til tærten er gylden. Lad den køle af inden servering.

 

Viewing all articles
Browse latest Browse all 9

Latest Images

Trending Articles


Oh Land, Georg Jensen og Tim Walker i et fantastisk mix


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Flandre Scarlet Peek (Touhou)


Minami Kotori? (Ai Mai Mi)


Dance


Mushroom Dance


Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Misaka Mikoto (Toaru kagaku no railgun)


Sælges: Dr feickert (Pladespiller)


Nishizumi Maho (Girls und Panzer)


Koobee A790T LeWa


Motor startet im warmen Zustand schlecht. HILFE!


SKE48 – Pareo wa emerald – PV_HQ


Koshigaya Komari (Non Non Biyori)


Cat & Nazrin (Touhou)


Akaza Akari (Yuruyuri)


Kaname Madoka & Akemi Homura (Puella Magi Madoka Magica)


Hachikuji Mayoi (Bakemonogatari)


Smoker Crocodile (Onepiece)